Kennel Brown Paws

 

 

 

Links

 

Der findes rigtig mange gode hjemmesider, det kan være spændende at finde nogle gode sider selv, men af og til også rart bare at få dem serveret! Vær blot opmærksom på at linket åbner i dette vindue, ikke et nyt!

 

Dansk Kennel Klub er Danmarks største organisation for hundeejere. Megen nyttig viden er at finde på deres sider, både før man anskaffer sig et nyt medlem i familien men bestemt også undervejs. Et skønt tiltag er Hundeweb, hvorved man har mulighed for at indhente oplysninger om anerne på den tiltænkte hvalp. Dog er eneste ulempe at det kræver medlemsskab af foreningen for at kunne se oplysningerne...

 

Dansk Retriever Klub er naturligvis klubben for os retriever ejere. De 5 retriever racer (Labrador, Golden, Flatcoated, Curly Coated og Chesapeake Bay Retrieveren) er sammen med landets regioner repræsenteret. DRK giver os medlemmer mulighed for træning, markprøver, og udstillinger sammen med ligesindede.

 

Labrador Retriever er naturligvis, som navnet indikerer, for os Labrador elskere! Aktivitetskalender med et utal af muligheder. Hvalpeliste, hanhundeliste og endda nyttig avlsrådgivning inden anskaffelse af de små poter.

 

Optigen er et amerikansk laboratorie, der bl.a udfører en mængde DNA test, deriblandt PRA og NARC hos Labradoren, men bestemt også mange andre arvelige race-specifikke sygdommer kan der laves test på. Jeg har selv brugt Optigen i forbindelse med ovenstående sygdomme.

 

Ecole Veterinaire Alfort har været mig behjælpelig med at undersøge for CNM. På deres hjemmeside kan du finde meget mere god information omkring sygdommen.

 

University of Minnesota har testet Alba for EIC. På deres hjemmeside findes yderligere information omkring sygdommen.

 

Tosa Foto er årsagen til de smukke billeder her på siden. Indtil nu har jeg haft fornøjelsen af at møde Susanne og Torben to gange, men det er bestemt ikke sidste gang. De forstår sig virkelig på at "fange" udtrykket, og jeg er vild med deres billeder! Tag et kig på deres hjemmeside, og lad dig inspirere.

 

Hellevad hundesvømmehal er her Alba slår sine folder når vi svømmetræner. Det er super skægt, og jeg har en fantastisk glad og ikke mindst træt lille vovse efterfølgende.

 

Akali (Kali) og ikke mindst skønne Poma! To yderst skønne Rhodesian Ridgebacks - hver med deres helt egen personlighed. De er begge ejet af min dejlige kollega Lene.

Kali og Lene kan bryste sig af nogle fantastiske titler indenfor lydighed, rally og schweiss - og nu er træningen med den yngre Poma gået i gang, og jeg glæder mig meget til at følge dem... alle tre fortsat!

 

Kennel Juelsgaard er et mindre opdræt af sunde og dejlige Labrador Retrievere, hovedsaglig med gule poter :)

Camilla Juelsgaard som er mennesket bag, har en super indsigt i avlsarbejdet og interesserer sig ligeledes meget for den grundlæggende sundhed! Og tilmed sidder Camilla nu også i raceledelsen.

 

Chocolate Power er her hvor skønne King Fields Dark Puma befinder sig, sammen med Cadonau's Intermezzo (Grizzly). De er begge ejet af Petra Stroh, som er en aktiv kvinde både med træningen af hendes egne hunde, men bestemt også i træningen af andre poter.

Begge skønne avlshunde som er et klik værd!

 

Moni's Labrador Rüden er her hvor herlige Don vom Kloster Haimbach (Leo) bor. Sammen med sin far har han her et fantastisk hundeliv hos Monika Leciejewski og hendes mand. En absolut lækker sort hanhund som er værd at "klikke" et besøg.

 

Kennel Hegnets består af to Flatcoatede Retrievere Stormy og Arya. Derudover er der de tobenede bag, Helle og Anders, som vi har gode træningsstunder sammen med.